Falsk fred (år 600 - 740)
Den 18. januar år 600 besluttede de to hovedøer, Gream Train og Tatrington, at de var trætte af krigens rædsler, og de valgte at indgå en fredsaftale. Dette var en historisk begivenhed, hvor de to øer endelig søgte en vej til forsoning og fred. Mange håbede, at denne aftale ville føre til en æra med stabilitet og harmoni på tværs af Eglaria.
Men desværre var der nogle, der ikke kunne lide ideen om fred. Især byen Grance var utilfreds med denne fredsaftale. De så denne periode med tilsyneladende fred som en mulighed for at styrke deres militære styrker og indgå hemmelige aftaler med eksterne kræfter for at udvide deres indflydelse og territorium.
Den 10. november år 740 besluttede Grance at overtage byerne rundt om Tatrington i et forsøg på at udvide deres magt og kontrol. Men deres erobringstogt blev standset, før det nåede Vleburgh, da Vleburghs allierede kom til undsætning og hjalp dem. Vleburghs beslutning om at stå sammen med resten af Eglaria var en manifestation af deres modstand mod Grances aggressive handlinger og deres vilje til at beskytte deres territorium og suverænitet.
Krigen mellem Grance og resten af Eglaria fortsætter stadig, og det er en konflikt, der har skabt dybe splittelser og uro i hele riget. Imens håber mange, at en dag vil fornuft og dialog sejre, og at en varig fred kan genoprettes i Eglaria. For nu er landet delt af fjendskaber og ambitioner, og det er en tid præget af usikkerhed og udfordringer for alle involverede.
Eglaria står over for en afgørende tid i sin historie, hvor fremtiden afhænger af, om de kan finde en vej til forsoning og fred, eller om konflikterne vil fortsætte og forårsage yderligere lidelser og splittelse i hele riget. Det er en tid, hvor beslutningerne og handlingerne vil forme skæbnen for Eglaria og dets folk i årtier, der kommer.