Heksejagt (år 200-325)
Mellem årene 200 og 325 i Eglarias dystre fortid blev landet hjemsøgt af en grusom og blodig heksejagt. I frygtens greb led befolkningen under de makabre overbevisninger om, at hekse var ansvarlige for alle deres ulykker og lidelser.
De dømte hekse blev taget til fange og ført til uhyggelige bål, hvor flammerne ulmede og spiste deres uskyldige sjæle. Når de ulykkelige sjæle endelig brændte ud, blev deres rester samlet - kød, knogler og aske - og brugt som gødning til markerne i håbet om at tiltrække magiske kræfter til en overflod af afgrøder. Den morbide praksis for at fodre markerne med det, der engang var menneske, blev anset som nøglen til en evigt succesfuld høst.
Men dette var ikke det eneste uhyrlige, som hekse blev ofre for. I et rædselsvækkende hævntogt blev nogle af de dømte hekse fanget og deres forrådnende kød blev givet som forgiftet gave til Eglarias fjender. De uvidende fjender spiste af det forheksede kød og blev ramt af en grufuld og hjerteløs skæbne. De døde en frygtelig død, mens deres kroppe krængede og klynkede i pinefuld kval.
Heksejægerne blev dyrket som brutale engle af hævn og retfærdighed. De blev tilkaldt af befolkningen for at fange og udrydde disse påståede magiske skabninger. Heksejægerne kom frem fra mørket og efterlod kun død og ødelæggelse i deres kølvand. De havde ingen plads til nåde eller tvivl - heksejægerne var udrustede til at straffe, uanset om deres ofre var skyldige eller ej.
Eglaria blev et land hjemsøgt af rædsel, hvor magi og mørke kræfter kolliderede. Heksejægerne og heksene kæmpede en brutal kamp, hvor blod og død var dagligdag. Men tiden ændrede Eglaria, og civilisationen bredte sig som en dis over landet. Med det kom et ønske om at forlade de grusomme traditioner og finde en ny vej.
Gradvis blev heksejægere udstødt af samfundet, da det blev klart, at sådanne grusomheder ikke længere passede til en civiliseret verden. Heksene blev sendt i eksil, magtberøvede og tvunget til at leve skjult i skyggerne af deres engang frygtindgydende kræfter.
I dag er der kun en håndfuld hekse og heksejægere tilbage i Eglaria. Landet er blevet et sted, der har afstået fra sin mørke fortid, men hvor spor af rædsel og overtro stadig lurer i skyggerne. Den brutale tid er nu blevet en dystert kapitel i Eglarias historie, men arrene af frygt og vold vil forblive som et evigt minde om fortidens grusomheder.