fremkomsten af det moderne

Last updated Feb 6, 2024 Edit Source

• Dio
• Dansk
• Idehistorie
• Modernegennembrud

1850 - 1915

Karakteriseret ved

• Industrialisering
• Urbanisering (folk flytter ind til byerne)
• Det moderene gennembrud

industrialisering og teknologi 1850 - 1915

Teknologi består af 4 elementer

• Teknik
• Viden
• Organisation
• Produkt

Teknologi er blevet bedre så ting vi plejede at kunne kan vi ikke lige så godt (computer vs at skrive i hånden)

Pasted image 20240129094233.png Teknologisk revolution er noget der tager lang tid.

De 4 faser

1. revolution tekstil, ting som kan gøres i hånden. Brugte forstille brændstoffer. Jern bliver starten i Irland / Skotland
2. bygger på dieslen, brugte stål. ting blev bygget på samlebånd. Kemi bliver spændende
3. IT.
4. robotifersing - ting som robotter kan gøre så vi ikke behøver

De har alle det tilfældes at alle har noget at sælge - selv hvis man har intet har man sig selv.

Bare fordi vi får noget nyt betyder det ikke vi stopper med at bruge det gamle. (heste var vigtiger end kanoner under 1. verdenskrig)

“Der er parallelt ikke i etaper”

Landmark lærer hurtigt at det er en god ide at export. Så vi begynder at sælge til England. (33% til Danmark. 60% til England)

Vi begynder at blive et mere videns baseret samfund. Da det er vigtigt at kunne lave f.eks. regnskab

Man ville ikke have folk fra byen til at eje f.eks. fabrikker. Da landmændene selv vi beholde pengene.

1 leverandør = 1 stemme

Jo mere man giver jo mere får man tilbage fra fabrikkerne.

Brugsstruktur - socialstruktur

• Herregårde (1%)
• Bøndergårde (26%) - de har jord for dem selv og kan leje til andre
• Større Husmandsbrug (24%)
• Små husmandsbrug og jordløse (49%) - hvis ingen vil købe ‘dem’ så sulter de

I 1700-tallet var der ikke mange som ville lave noget. Fordi selvom man laver meget for man ikke mere ( kig på pp)

1850 - Kvindernes job blev gjort ligegyldigt ved hjælp af maskiner (mælkemaskinen kunne lave mælk meget hurtigere). Dette gjorde at kvinder havde “fritid” og med det kunne komme i køkkenet. Så der kom en kønsopdeling

i 1850 var huset ikke delt om i funktioner. så man spiste i soveværelset. 1900 tog man ikke billeder af soveværelser, men stuen var smuk. og lavet industrielt.

i 1900-tallet begynder uret at have meget betydning, da man skulle komme til tiden på arbejdet, noget som før i tiden ikke var lige så vigtigt. Lommeuret blev også brugt som et status symbol.

Tid er penge

Før i tiden havde vi flere forskellige tidzoner, men fordi tiden blev vigtigt valgte vi at bruge københavner tiden.

Ingen er vigtige alle kan udskiftes - hvis folk ikke opfører sig ordenligt eller kommer forsent

ingerøren er en mand, som laver de teknologiske svar på ting

Der kommer et klassesamfund

• overklasse
• middelklasse
• arbejdsklasse
• underklasse - fattigdom og sult

Vi har ikke rigtige nogen velfærdsstat.

Der begynder at komme en globalisering - også i underholdning

Samlebånd bliver meget populært - Ford

Lokomotivet bliver forbundet med industrialisering

• fart
• forandring
• det nye

Great Exhibition: Man begynder at holde møder med alle andre lande, hvor man kan vise hvad deres land kan. - Crystal palace i England

Byer begynder at bevæge sig. Både oppe (folk) og nede (vand og affald)

Luftskibe blev lavet, men de blev hurtigt droppet.

Først havde man stearinlys, men folk døde når de skulle hente hvalfedtet for det. Så man brugte i en kort periode gas, men det blev hurtigt til elektricitet.

• giver liv til byen
• og teater

Konserves 1890-: Det var et luksusprodukt. Dengang skulle man sige til butiksmedarbejderen hvad man skulle have. Nu gør vi mere mod ikke at skulle ansætte arbejdere

Forurening - højere skorstene. Længere rør så de ikke kommer til stranden.

Darwin i den danske kulturkamp 1870 - 1920

Nogen mener at evulotionsteorien ikke passer, det er ofte religiøse folk.

Pasted image 20240130105212.png Folk som tror på at darwism er sand. Den ikke tror på det kaldes kristinister.

Japetus Steenstrup - professor i zoologi

• Venner med Darwin
• de kunne godt lide barnacle
• Han blev aldrig til darwinist, det gjorde Darwin trist J.P Jacobsen - fan
• oversatte Darwins tekster
• Når vi bliver bedre til videnskab bliver der mindre plads til religion
• J.P Jacobsen var stor modstander af religion Georg Brandes
• Kopernikus var den første til at “hakke” lidt i religion
• Darwin var den anden til at “hakke” lidt i religion
• Fik modstand fra Biskop D.G. Monrad
  • Han lader som om han laver et bred
  • Han sagde “Mennesker kommer ikke fra gudsbillede, men abedsbilleder”
  • Folk kunne ikke lide den tanke
  • Hvis vi tænker på os som dyr, mister vi vores morale
    • Hænger sammen med Socialisme? N.F.S Grundtvig
• Præst - skrevet mange sange
• Han mener at darwinsme og religion kan leve hånd i hånd
• Han troede ikke på Kopernikus’ verdensbillede
• Han mendte at det at være kristen handler ikke så meget om at læse bible, men at være i et fællesskav
  • Derfor behøvede man ikke tage biblen 100%
  • Men han kunne ikke lide videnskab - han har et historisk syn
• Han er ikke glad for tanken om at vi måske kommer fra dyr

Der var 2 slags folk

De Ortodokse - konflik

• Poul la Cour
  • Han lavede vindmøller
  • men selvom at han var en videnskabsmand troede han ikke på darwinisme

De nygrundtviganske - uafhængighed

• Rasmus Nielsen
  • Han vil både have videnskab og religion
  • Tro og videnskab skal ikke blandes sammen
  • Det var der mange danskere som var enig med - måske
• Valdemar Brückers
  • Han var stor tilhænger af Rasmus Nielsen (og Grundtvig)

Noget med videnskab kan ikke forklare alt, og tyskerne er dårlige

Folkekirken

• De liberale var ok med det
• den kristne højrefløj, tog biblen sådan at hvad de sagde ikke kunne ændre

Eugen Warming

• Han var en videnskabsmand
• Han var en kristen som ikke kunne lide darwins evolation
• Han var ok med at der var sket en evolution
  • men han troede ikke på at det var survival of the fittest
• Han sagde Darwinisme var døende
  • Fordi man kunne ikke forklar hvorfor det skete
  • nu ved vi hvad mutationer er

Lamaricksme - mener at man kan arve sine forældres styrker/kloghed osv. - Det gjorde darwinisme mere “inline” af kristendommen, så det kunne kristne godt lide

1850-1915

Introduktion

• 1 ud af 10 børn døde, hvilket var lavt dengang
• Kæmpe udvikling o Industrialisering o Urbanisering o Demokratisering o Grundlov 1849
• 1915, ordentligt demokrati
• I 1864 mister vi en del land i krig
• Klasseopdelt samfund
• Landbrugssamfund

Datidens kønsroller

• Den gode mand o Dem der havde stemmeret ifølge grundloven o (se slideshowet på itslearning)
• Den gode kvinde o Tage sig af hjem og familie o Den gode moder o Kunne man overhovedet kalde kvinder der ikke ville være mødre for kvinder??? o (se slideshowet på itslearning)
• 1/5 del af børn født i københavn var uægte i 1880
• På landsplan var 10 procent af børnene uægte
• Enormt svært at have et uægte barn som mor
• I 1800-tallet blev halvdelen af alle mord begået af ugifte kvinder, begået på spædbørn
• Plejemødre ville tage op til 22 spædbørn ind på en gang. Fik penge fra staten på det
• Nogle af de børn begyndte også at dø

Sex

• Interessere folk, men man snakkede ikke åbent om det
• De var bange for hvad der skete med kvinder der cyklede o Ikke i stand til at få børn o Seksuelt stimulere o Tog cyklen til sig som et symbol
• Den reglementerede prostitution 1874-1906 o Epidemi af kønssygdomme o Det blev ulovligt for kvinder at sælge sig selv  Medmindre de gjorde det for staten • Straf for prostitution var at blive prostituere for staten  Statsbordeller  16 kunder om dagen, nogle op til 50  Måtte ikke have børn boende hos sig på bordellet
• Sædlighedsfejden 1883-1887 o Mænd der havde sex ok o Kvinder skulle være ”rene” til ægteskab o Nogle ville have at alle måtte have sex o Nogle ville have at mænd også skulle være ”rene” til ægteskab  Det andet ville skabe uægte børn o Første gang der for alvor offentligt diskuteres seksualmoral
• Den store sædelighedssag 1906-10907 o Reportage fra middagsposten (Ekstrabladet eller se og hør) skriver at der findes et stort undergrundsmiljø med mænd der har sex med mænd  Overklasse mænd o Første gang der bliver diskuteret homoseksualitet, offentligheden finder ud af at det findes o Reportagen prøver at få det til at se forfærdeligt ud, men det bliver til en guide til andre der vil være en del af miljøet o Men tegnede homoseksuelle mænd som andre etniciteter, selvom dem i miljøet i Danmark mest var danskere o Homoseksualitet måtte ikke knytte sig til maskulinitet og den rigtige mand, så de blev set som feminine o Arbejder klassen siger at de skal have stemmeret når det nu ikke er dem som er gay

Lige ret til uddannelsen og erhverv samt andre skører ideer

• Kvindebevægelsen kommer til Danmark 1850
• I starten handler det om retten til uddannelsen og at forsørge sig selv, ikke stemmeret
• Kvinder skal have ret til deres egene penge selv når de er gift
• Drenge og piger skulle have adgang til samme uddannelse i folkeskolen o Drenge havde naturfag o Piger havde håndværk
• Fører til fællesskoler (1946 i kbh)
• Kvinder laver private skoler kun til kvinder o Ikke betalt af staten som uddannelser til mænd
• 1875, kvinder får adgang til uni Kvinders arbejde
• Livet stod på hårdt ufaglært arbejde for de fleste
• Ubehagelige arbejdsforhold
• Hårdt fysisk arbejde
• Bløder ud af næse og mund fordi de stod forover båret
• Arbejderklasse kvinde skulle arbejde, så de kunne ikke passe hus og børn o Børn blev efterladt alene hjem eller kom med på arbejde o Førte til love mod børnearbejde o Tvunget barsel til kvinder på fabrikker o Beskyttede ikke kvinder for at blive fyret, så de overholdt ikke barsel
• Kvindebevægelsen kæmpede mod beskyttende love så kvinder ikke blev presset ud af arbejde

Stemmeretskampen

• 1880
• Argumentet var især at mødre skal være i politik og bidrage med omsorg o Kvinder skal tage sig af det sociale i politik o Kvinder kan komme med et nyt perspektiv end mænd
• Argumenter imod: o Kvinder har ikke disciplin som mænd lærer i hæren
• 1908 må kvinder stemme til kommunalvalg og byråd
• 1915, kvinder må stemme og stille op o Arbejder klassen må det samme
• Fejres med optog o Blev kaldt takke tog, men kvinderne takkede ikke for menneskerettigheder o Folk så på fordi de ikke troede kvinder kunne gå på række
• Kvinder i politik o Meget uddannelse, sundhed og lignede o Første kvindelige minister var uddannelsesminister o Meget få kvinder blev valgt ind i starten (4 i 1915)  Få kvinder stillede op  Partier stillede ikke mange kvinder op